Arven, koldnål og akvarel.
Arven, er en serie billeder, der blev til da min mor døde. Arven er et billede på, hvad vi får med os. Kvinden er i knæ og løfter en båd med gods. Det, der gives videre fra mor til datter og videre bagud af generationer af kvinder. Kvinden er tynget men det tunge har også et værdi, især hvis vægten af gods tæller. Uanset, er arven noget jeg skal forholde mig til- placerer i min tilstedeværelse på jorden og i mit kvindeliv som mor. På godt og ondt.
"Arven" er til stadig inspiration i mine værker og et meget vigtigt aspekt, jeg fik hul på. "Arven" er stadig på rejse.
Rejsen.
Her er kvinden, stadig bærende på "byrden" på materialet. Træet i både, vokser ikke stort på en nat. Træet er sået for længe siden og har vokset i stilhed. Optaget og bidraget. Træet er næret af båden, så selvom meget virkede goldt, uden mening og tungt, er der alligevl groet noget håb. Et træ.Vækst, noget der bærer frugt- lige pludselig bærer det frugt. Værket hedder Rejsen.
Slægters gang.
Fra kvinde til kvinde. Generation til generation.
Stigen, som redskabet til at ændre perspektiv. For hvert skridt på stigen ændres udsynet.
Ekkoer af liv.
Som surdejen har et kim af det første bagte brød, sådan har jeg også et ekko af kvinderne i slægten.
Det bærer jeg med. Bevidst eller ubevidst. Jeg vil helst det første, men som små krusninger af kvindeliv og livmødre lever de videre som en ingrediens i brødet.
